Seværdig video

Formålet med dette skrift

er at give en kort indføring i fremstilling af video, således at videoen bliver mere seværdig. Alle har sikkert oplevet at se en video og i sit stille sind ønsket "gid den snart var færdig" eller "kunne den ikke være meget kortere", og det er kedeligt når videoen ellers er god. Et andet formål er at bevæge teknik og viden fra hjemmevideo, til et mere professionelt plan.

Resultateme af ens første videooptagelser er normalt meget skuffende, de fleste tænker ofte, at hvis man blot lærer at redigere, så får man et godt resultat, men så let er det ikke, for udgangspunktet er gode varierede optagelser. Man kan ikke redigere sig til et godt resultat, hvis originalfilmen ikke er god.

Problemet er ikke videoteknikken, mange kameraer kan idag levere et billede.der i kvalitet næsten kan konkurrere med TV programmerne. Men camcorderne er små og lette - det betyder at det kan være svært at fastholde et motiv uden at det bliver rystet. Knapperne er små og upræcise og dermed vanskelige at bruge.

Selve TV billedet er ikke perfekt, TV skærmen opfattes som meget mindre end det filmede billede, og opløsningen og detaljerigdommen er væsentlig reduceret i forhold til filmen, ligesom sort/hvid balancen og korrekt farvegengivelse (specielt i det røde område) er dårlig. Der er også problemer med det linieopbyggede billede. Disse problemer bemærker man nornalt ikke fordi TV fotografen søger at undgå dette i forbindelse med motiwalget.

En konsekvens af den dårlige opløsning er, at man skal søge at fylde skærmen ud, det vil sige motivet skal fulde hele skærmen, det må ikke fremstå som et punkt i billedet. Man skal gltættere pår motivet, så søgerbilledet bliver udfyldt med hele motivet, f.eks. et ansigt, og husk at søgerbilledet er meget mindre end TV billedet.

Der skal varieres mellem: totalbillede (etablering), halvtotal, nærbillede og ultranær (closeup).Husk også at lave indklipsbilleder. Ofte bliver totalbilleder ret kedelige, specielt hvis der er for mange, og de holdes for længe.

Brug et godt stativ, rystede billeder er kassable. Men selv med et godt stativ kan det være vanskeligt at undgå rystelser og andre utilsigtede bevægelser, når man ændre kameraets indstilling under optagelsen. Det kan undgås, hvis man har en fiernbetjening til kameraet.

Den sikre metode er derfor: undgå at zoome, panorere, undgå at røre kameraet under optagelsen, optag i vidvinkel især ved håndholdt kamera. Lad motivet bevæge sig i billedet, men bevæg ikke kameraet for at skabe bevæ- gelse i motivet, medmindre du har en helt speciel hensigt med det. Det er imidlertid ikke altid muligt at benytte den sikre metode, men hav den i baghovedet og brug disse ting så lidt som muligt.

For at lave en spændende montage skal man variere optagelserne, der ikke skal vare for længe ad gangen.

Ved klip i kamera metoden optager man normalt ca. 10 sekunder, og man uddyber motivet i optagelser ned til 5 sekunder. Ved start/stop skal man huske at ændre på kameraindstillingen, ellers vil der opstå springklip.

Mange regler kan overføres fra film, men man skal huske, at TV kræver flere nærbilleder, og dermed en højere "nærkontakt", til motivet.

PLANLÆGNINGEN

Når man arbejder med video er der mange der bare går igang, tager kameraet under armen og går ud og filmer. Det kan give et godt resultat, hvis man er meget heldig, MEGET heldig! De fleste produktioner kræver forberedelse, og ofte er de mere tidskrævende end selve optagelsen. En kendt mand inden for videofilming har sagt: For at lave en god videofilm, kræver det:
"10% kameraarbejde, 40% papirarbejde og 50% redigering".

Inden starten af kameraet undersøger man;
hvor foregår begivenheden, hvem skal man lave interview med, er der nogen faglig viden man har brug for inden man går igang, eventuelt kontakte en eller flere personer. Og så de rent fysiske forberedelser, såsom kort, kamera, batterier, lys, stativ o.s.v.

Hvis det er fiktion (TV-teater) man laver, er forberedelserne endnu større. Der skal skrives et manuskript.
Egentlig skal man, når man laver fiktion, lave sin historie tre gange.
Først skriver man manuskriptet og allerede dér, er filmen færdig i ens hoved og på papiret, den skal blot laves to gange til. Dels skal den optages og dels skal optagelsen klippes sammen (redigeres). Under de to sidste er det så, det viser sig hvor god ens forståelse er for historien og mediet.

Et godt råd er at gøre meget ud af planlægningen. Det bliver med garanti sparet senere og man forudser nogle af de problemer der må komme. Problemerne er så meget nemmere at klare eller man kan måske helt undgå dem.